At kønskvotere, eller ikke at kønskvotere…

POSTED ON April 13, 2010 by

Lad os tage pulsen på den danske debat om kvinder i bestyrelser – hælder den mod særstilling eller ligestilling?

Flere skandinaviske lande har valgt at gøre brug af lovmæssige instrumenter for at få flere kvinder ind i bestyrelserne:
- Norge: Det norske Storting vedtog i 2003, at mindst 40 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i børsnoterede selskaber skal være kvinder. Dengang var andelen af kvinder i bestyrelser syv pct. I 2008 var andelen steget til 40 pct.
- Island: Parlamentet har netop vedtaget en ny lov om kønskvotering i virksomhedsbestyrelser. Bestyrelser, der består af flere end tre personer, skal have begge køn repræsenteret med mindst 40 pct. inden 1. september 2013.
- Sverige: Socialdemokraterna har fremsat forslag om at gøre det til et lovkrav, at mindst 40 pct. af bestyrelsesposterne er besat af kvinder.

Oppositionen er i dag ude med et lovforslag om, at 40 pct. af bestyrelsesposterne skal besættes af kvinder ved udgangen af 2014. Blandt fortalere for forslaget lyder det blandt andet:
“Det er at tale ned til kvinder at sige, at de ikke har kompetencerne, og at de med kvoter kun bliver valgt på deres køn,” siger Pernille Vigsø Bagge (SF) og fortsætter: “Der er masser af kvinder at tage af. Argumentet for ikke at tage kvinderne ind i bestyrelserne er vaner, tradition og mangel på erfaring. Men det er nogle utroligt dårlige argumenter,” siger hun

“Selv om de mest højtuddannede i Danmark er kvinder, sidder mændene på topposterne. Med udgangspunkt i uddannelse burde kvinderne med andre ord lede landet,” siger Julie Rademacher (S) og begrunder de mandsdominerede bestyrelser med »gammeldags strukturer, der tilgodeser mænd«. Ifølge Julie Rademacher tager kvinderne, der er imod kvoter, fejl: “De kvinder er for blødsødne. Hvis vi ikke sætter os et mål, så sker der ikke en skid. Der er så mange seje kvinder i Danmark, at det ikke kan passe, at talenterne ikke er der. Det ene køn er jo ikke dummere end det andet,” siger hun.

På den anden side af gæret har vi det private erhvervsliv:
Det vil være en hån mod kvinder at placere dem på bestyrelsesposter, fordi en lov om kønskvotering dikterer, at det skal ske. Sådan lyder udmeldingen fra en række kvinder i toppen af dansk erhvervsliv. “Vi er imod kvoter, for udpegning til bestyrelsesposter bør alene ske ud fra kompetencevurdering,” siger Bolette Christensen, direktør i Dansk Industri.

“Kønskvotering vil tvinge bestyrelserne til at pege på en række kvinder, der ikke nødvendigvis har den tilstrækkelige erfaring. Som kvinde må man være interesseret i at blive valgt på sine kompetencer og ikke på sit køn,” siger Ingelise Bogason, direktør i rådgivningsvirksomheden Alectica A/S. “Man skal derfor bevidstgøre unge kvinder om, at hvis de ønsker at gøre karriere, skal de stille krav på hjemmefronten. Vælge ægtefælle med omhu og sikre, at han tager halvdelen af de hjemlige tjanser. For det er arbejdskrævende at gøre karriere og dermed kunne sidde i en bestyrelse,” siger hun.

Hvor står ligestillingsministeren henne i denne debat?
Et udpluk af udtalelser fra Lykke Friis siden hun started i jobbet som ligestillingsminister sidst i februar:
“Vi kan ikke lovgive os til den perfekte ligestilling”, lyder det kort og godt fra Lykke Friis.

“Jeg mener kønskvottering forfladiger debatten – ligesom der er meget mellem himmel og jord, er der også meget mellem kvoter og at gøre ingenting. Der skal vi se på den her debat i meget bredere kontekst – jeg mener ikke man kan lovgive sig ud af den overordnede udfordring vi står overfor i forhold til mangfoldigheden”. “De dårlige undskyldningers tid er forbi. Vi skal i gang nu,” siger Lykke Friis om mangel på mangfoldighed på chefgangene.

“Jeg mener, det vil være et tilbageskridt i debatten at vedtage kønskvotering – vi skal have en kompetencedebat og en talentdebat i stedet. Hvordan trækker vi på alle vores talenter, som vi ikke har råd til at miste”, siger ligestillingsministeren. “Og så vil jeg helt principielt spørge, om politikere skal blande sig i det private erhvervslivs ledelsesret. Der går jeg mere ydmygt til opgaven. Skal Danmark være en vindernation i fremtiden, så er det virksomhederne, der er bedst i stand til at lede sig selv”. Kan du slet ikke sige noget pænt om kønskvotering? “Næh, hvad skulle det være? Det er ikke en del af min tænkning, for jeg synes det fastholder den gamle diskussion om, at ligestilling er et spørgsmål om fifty fifty. Det er det ikke i mit hoved”.

Mangfoldighed, talentudnyttelse eller kønskvotering – for mig at se, er det glædeligt at samfundsdebatten på området endelig er kommet igang.

Rikke Nørgaard
FEMALE NAVIGATORS


Comments are closed.


Recent Post


Stay hungry, stay foolish, og drop karriereplanen

Posted on February 27, 2012

Da jeg tog min master på Copenhagen Business School blev vi fra tid til anden inviteret til middage og foredrag med diverse konsulenthuse og virksomheder. Fokus var den halvutopiske og meget lidt håndgribelige størrelse, ”en karriereplan”. Dvs. hvordan man, ved at arbejde for den pågældende virksomhed, hurtigst muligt kunne skyde sig til tops af sin …


Farvel til værnepligten?

Posted on December 12, 2011

I forbindelsen med SRSFs regeringsgrundlag i starten af oktober stod det fast, at forsvarsminister Nick Nækkerup vil spare DKK 3 mia. i forsvaret, altså 1 mia. mere end som forslåede af den tidligere VK-regering. En af de oplagte mål på for denne besparelse betyder et farvel til en gammel traver i Danmark. Værnepligten skal med …


Kvindelige topledere rækker ud til morgendagens ledelsesaspiranter

Posted on November 30, 2011

Kvindelige topledere rækker ud til morgendagens ledelsesaspiranter Hvordan bygger man bro imellem kvindelige topledere og ambitiøse unge kvinder? Man placerer otte ledere ved hver sit bord, inviterer syv studerende eller unge professionelle, til at sidde med ved bordet, giver dem en halv time sammen og at dømme ud fra første omgang af Copenhagen Roundtable, der …


About


Female Navigators is an exclusive network for young, talented, female professionals. We focus on advancing individual professional development, and work to raise awareness about the female executive talents of tomorrow. Female Navigators has ten women on its board and was formed in the summer of 2007 in Copenhagen, Denmark.


Blog archive


Blog Subscription


Interact


Search